Kundeservice i verdensklasse

Lokation: Herning Nord
Ansøgningsfrist: Åben


Come Work for Us
Vi har travlt og har brug for endnu en medarbejder til vores Customer Care-afdeling, så er du til bisoner og biodiversitet i baghaven, kolleger som bliver din anden familie, og elsker du at yde kundeservice i verdensklasse? Så kunne du måske være vores nye projektkoordinator.

Vi arbejder i teams, som består af både projektkoordinatorer, designere og sælgere, som arbejder tæt sammen om at yde service fra øverste hylde. Konkurrencen er hård, så service er en vigtig parameter for kunden og dermed også for Ege Carpets. I teamet kender vi hinandens projekter og afløser for hinanden ved ferie og andet fravær.

Projektstyring
Som projektkoordinator hos Ege Carpets skal du yde support fra første kundekontakt. Når ordren er i hus, følger du den, til den forlader fabrikken. Ege Carpets har en af branchens korteste leveringstider, så tingene går stærkt. Du skal derfor styre projekter i tæt samarbejde med Design, Produktion, Økonomi og Forsendelse.

Ege-familien
”Ege-ånden er en helt særlig familiefølelse – en følelse af stolthed over at være en del af en virksomhed, som gør tingene ordentligt”– sagt af Michael, som startede som økonomielev og i dag er Country Manager i Dubai.

Hos Ege Carpets producerer vi kvalitets- og designtæpper til hele verden indenfor kontorer, hoteller og cruise. Vi har hovedkontor og produktioner i Herning, Gram og Røjle samt et uldspinderi i Litauen.

Vores værdier
We build trust ● We dare to challenge ● We create value ● We succeed together.

For at nå vores strategiske mål skal vi lykkes sammen. Det gør vi ved at skabe tillid og udfordre os selv og vores processer, hvorved vi skaber værdi for hinanden og for Ege. Vi kender og bidrager hver især til værdierne. De er vigtige for os – og for vores fremtidige kolleger.

Er du den rette?
Du kan have en baggrund inden for kundeservice fra en produktionsvirksomhed, men også logistik eller spedition. Du har gerneflere års erfaring med servicering af interne salgsselskaber og agenter via telefon og mail. Derudover ser vi gerne, at:

  • du er yderst fortrolig med Office-pakken, herunder Outlook. Kendskab til M3 eller et andet ERP-system er en fordel
  • du har muligvis erfaring med projektstyring, og det falder dig derfor naturligt at følge dine projekter fra A-Z
  • Du trives i en hverdag, hvor deadlines, opfølgning og det at være proaktiv falder dig naturligt.
  • du taler og skriver engelsk flydende.Kan du tysk eller andre sprog, er det en fordel, men ikke et krav
  • du har gode samarbejdsevner og trives med tæt kunde- og kollegakontakt.
  • du har flair for at forstå tekniske tegninger og detaljer.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Manager, Carola Kastås, på 97118811.

Vi afholder samtaler løbende, og stillingsopslaget lukkes ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Tiltrædelse: snarest muligt.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning.

Trends & Nyheder, ja tak