For at sikre dine persondata og give dig den bedste og mest effektive håndtering af din ansøgning, skal du søge online. Du skal søge via vores rekrutteringssystem, uanset om du søger uopfordret eller opslåede stillinger. Umiddelbart efter, du har sendt os din ansøgning, modtager du en automatisk bekræftelsesmail. Din ansøgning gemmes i vores database i 6 måneder, hvorefter den slettes.
En repræsentant fra HR og den relevante afdelingsleder gennemgår alle indkomne ansøgninger, og de bedst egnede kandidater inviteres til en samtale. Der kan ved nogle stillinger være flere samtalerunder og tests, før den endelige kandidat vælges. Senest efter udvælgelsen af den endelige kandidat vil de resterende ansøgere blive kontaktet pr. mail.
Vi vælger vores kandidater ud fra en helhedsbetragtning. Det er naturligvis vigtigt, at du har de kompetencer, som er nødvendige i stillingen, men vi vælger også efter personlighed, profil i forhold til teamets sammensætning og hvordan du ser dig selv i jobbet hos os.
Der er flere faktorer, der spiller ind i rekrutteringsprocessen, derfor er processens varighed også forskellig, alt efter hvilken stilling der er tale om. Da Ege Carpets er en del af en koncern, holder vi også øje med, om dine kompetencer matcher et andet sted i koncernen.