I sin søgen efter industriens poesi og menneskelighed har Margrethe Odgaard vundet adskillige internationale priser og anerkendelser for sin innovative designtilgang, som fokuserer på interaktionen imellem farver, materialer, lys og rum. Med inspiration i skønheden af naturlige mineraler har Margrethe Odgaard udviklet 56 evigtgyldige farver til gulvfladen.
Farverne fås i væg-til-væg-kollektionerne Eco Compact, Eco Pro, Eco Rustic og Eco Structure samt i Eco Rustic tæppeflisekollektionen.
Lilac Quartz
Kvarts er et krystallinsk mineral, som forekommer i forskellige farvenuancer såsom en lys violet variant.
Light Amethyst
Ametyst er en smykkesten i kvartsfamilien, som findes i mange forskellige farver fra sart lavendel til dyb violet. Ofte går farven over i en mere afdæmpet sart lavendel ind mod mineralets midte.
Dusty Amethyst
Spidsen af krystallen ametyst er mørkest, og rødlige ametyster stammer primært fra Uralbjergene. Ametyst er dikroitisk - tofarvet - og viser således farverne blå-lilla og rød-lilla.
Crimson Purple
Crimson eller karmoisin er en stærk rød farve, som læner sig mod lilla. Stammer oprindeligt fra kermesfarvestoffet produceret fra insektet ‘kermes vermilio’.
Rubia Red
Kraprødt eller kraplak udvindes af rødderne af krapslægten Rubia. Dette stærkt pink-røde pigment har været anvendt siden Antikken.
Carmine Red
Karmin er et rødt farvestof udvundet af cochenillelus. Det er en kraftig rød farve med en kølig undertone, men varmere end crimson/karmoisin.
Cinnabaris Red
Det mørkerøde pigment stammer fra harpiks fra forskellige dragetræarter. Cinnabaris betyder også ‘drageblod’, som man i Antikken mente var den direkte kilde til farven.
Jasper Red
Rød jaspis er et opakt jernholdigt mineral, og forekommer i mange forskellige rødlige, brændte nuancer.
Light Sienna
Sienna er et jordpigment og i den naturlige form er det gyldenbrunt og kaldes ‘rå sienna’. Sammen med okker og umbra er det et af de første pigmenter anvendt af mennesker i fx hulemalerier.
Apricot Agate
Agat er en halvædelsten, og den abrikosfarvede variant indeholder jern og forekommer i et spektrum af douce nuancer af orange og lyse pink toner.
Poppy Topaz
Ædelstenen topas er et mineral med klar glans og kommer i et væld af farver, men navnet stammer fra sanskrit og betyder ‘ild’ eller ‘varme’. Valmuetopaser betegner netop de orange-røde varianter.
Burnt Umber
Umbra eller umber er et brunt til rødbrunt jordpigment. Når det opvarmes opnåes en dybere og mere intens nuance, der kaldes brændt umbra.
Light Citrine
Citrin er en gul kvartsvariant, og navnet henviser til mineralets klare citrongule farve.
Honey Calcite
Mineralet calicit er en calciumkarbonat, og den honningfarvede variant forekommer i en skala af transparente og semi-transparente gyldne toner.
Dusty Ochre
Okker er en fællesbetegnelse for naturligt forekommende gullige, dyb-orange og brunlige jordpigmenter. Navnet stammer fra oldgræsk og betyder ‘bleggul’.
Smoky Quartz
Røgfarvet kvarts er en brunlig-grå variant af kvarts, og spænder i klarhed fra fuld gennemsigtighed til en næsten helt uigennemsigtig brungrå nuance.
Pearl Green
En perle er i ordets oprindelige betydning et sjældent og kostbart naturprodukt skabt i og af en østers. Ferskvandsperler kan have et mildt, grønt skær.
Alabaster Beige
Alabast er navnet på to kalkholdige mineraler. Mineralet er finkornet, hvidligt eller marmoreret. Kendes som gips til skulpturer og i kalciumkarbonat-udgaven anvendt til religiøse objekter og sarkofager.
Terra Green
Grønjord, ‘creta viridis’ eller ‘terra viridis”, er et naturligt forvitringsprodukt, hvis varierende sammensætning afspejles i de mange grønne farvenuancer, som pigmentet forekommer i.
Olivine
Olivin er en grønlig og vigtig mineralgruppe, der menes at være hovedbestanddelen af Jordens øvre kappe. Olivin kan variere fra grønne til gule, brune og sorte farver.
Verdigris Green
Irgrøn eller ‘verdigris’ er navnet for et grønblåt pigment opnået ved påføring af syre på kobberplader eller den naturlige patina, der dannes når kobber udsættes for luft eller havvand over tid.
Raw Emerald
Smaragd er et stærkt grønt kromholdigt mineral, der anvendes som smykkesten. I sin rå, upolerede form varierer farven fra kølig, lys grøn til støvet og mørk grøngrå.
Cobalt Green
Kobaltgrøn er et udtryk for to familier af grønne uorganiske pigmenter. Kobaltgrøn kaldes også for turkisgrøn eller zinkgrøn, og er grøn med et køligt skær.
Moss Agate
Mos-agat er en halvædelsten med mørkegrønt mineral indlejret i stenen, der danner mønstre som mos.
Moonstone Grey
Månesten er en feldspat, bjergartsdannende mineraler, der anvendes som smykkesten. Den slebne sten har et hvidligt genskær som månen.
Larimar Blue
Larimar er en sjælden blå art af et mineral, der kun findes ved de Caribiske Øer. Farven varierer fra hvidlig, til lys grøn-blå til dybblå. Indfødte mente stenen kom fra havet, som navnet også antyder.
Granite Blue
Granit er en gruppe bjergarter, der er dannet på stor dybde og under stort tryk under kontinenterne. Betegnelsen granit kommer af det latinske ord for "korn". Granit findes i mange forskellige farver og med forskellige glansgrader, og blå granit finder man på Bornholm.
Sterling Blue
Sterlingsølv indeholder 92,5 % rent sølv og 7,5 % andre metaller. Smeltningspuktet er lavere end for rent sølv, og det er kendt som et stærkt materiale med en meget skinnende metalfarve.
Light Aquamarine
Akvamarin dækker over nuancer mellem grøn og blå, og mineralets latinske navn ‘aqua marina’ betyder også ‘havvand’. En lys variant af denne blå beryl kan findes i Brasilien.
Zinc Blue
Zink er det 30. grundstof i det periodiske system. Under normale temperatur- og trykforhold optræder det som et svagt blåligt metal.
Azurite Blue
Azurit eller bjergblåt er et blødt pigment med en himmelblå farve. Azurit er et naturligt forekommende mineral og findes bl.a. i Congo.
Dark Indigo
Indigo-blå er en blå farve, der udvindes af indigoplanter, med historisk betydning, da blå farvestoffer var sjældne. Har både været anvendt til blæk, maling og tekstil. Indigo betyder ‘farver fra Indien’.
Dusty Ultramarine
Ultramarin - af latin ‘ultra’, hinsides, og ‘marinus’, vedrørende havet - er et blåt pigment fremstillet af knust lapis lazuli sten og arabisk gummi som bindemiddel. Pigmentet var utroligt kostbart.
Lapis Blue
Ren lapis lazuli eller lasursten er en blå, uigennemsigtig og sjælden halvædelsten. Den smukke mørkeblå farve skattedes højt allerede i Oldtiden. I Afghanistan findes en indigo- og en lysere blå variant.
Deep Ultramarine
Før pigmentet blev kemisk fremstillet, blev ultramarin kun anvendt til ophøjede motiver, hvor man fx kunne fortabe sig i de mørke, dybblå folder på Jomfru Marias klædedragt i Renæssancens malerier.
Coal Blue
Kul er en sedimentær bjergart, og i form af antracitkul er det stærkt glinsende med nærmest blåt skær.
Silver Grey
Sølv er det 47. grundstof i det periodiske system. Naturligt frit sølv virker gråligt, og poleret fremtræder det skinnende blankt-hvidt. Dets lyse farve skyldes metallets gode evne til at tilbagekaste lys.
Chalk Blue
Calcit, eller i daglig tale kalk, er et mineral der er udbredt over hele Jorden. Det findes i mange bjergarter og er oftest hvidt, men kan også have blålige nuancer.
Aluminium Grey
Aluminium er et grundstof - et let, sølvfarvet metal. Det overgår sølv i evnen til at tilbagekaste lys, og kan nærmest synes blåligt i sin klare kølighed.
Slate Grey
Skifer er en finkornet metamorf bjergart, som bl.a. dannes af ler og mudder. Der er naturlige skiferforekomster i Norge, og skiferen kan have en grå-blå farve.
Celadon Grey
Celadon er en farvenuance der oprindeligt stammer fra kinesisk stentøj med en gennemskinnelig, sart lysegrøn eller grågrøn glasur. Farven skyldes brænding og lerets eller glasurens indhold af jern.
Ash Grey
Aske er den faste rest efter forbrænding og er mest mineralsk, men træaske indeholder også organisk materiale. Nuancen er grå med svag varm tone. Som farvebetegnelse registreret for første gang i 1374.
Marble Grey
Marmor er en bjergart, der dannes ved omkrystallisation, en proces der tager mio. af år. Findes i et væld af farver og strukturpræg, hvor fx karakteristiske grålige hvirvler skyldes mineraler som ler, sand og flint.
Steel Grey
Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, et materiale med høj trækstyrke. Grå er en akromatisk farve mellem hvid og sort, og stålgrå har en kølig nuance mod blå.
Ivory Sand
Elfenben er et hårdt animalsk materiale, fra fx elefant-, hvalros- eller narhvalers stødtænder, der har en hvid, varm tone. Som farvebetegnelse dækker det over douce, off-white og beige nuancer.
Limestone Beige
Limsten eller kalksten er en bjergart ofte opbygget af skaldele fra havlevende organismer. Ved fx Stevns Klint findes to slags kalksten, hvor øverste lag er lys grå-beige bryozokalk i bølgende banker.
Taupe Grey
Betegnelsen ‘taupe’ henviser til en gråbrun farve. Navnet stammer fra fransk og betyder muldvarp, og blev en udbredt farvebetegnelse i 1940’erne, men blev allerede i 1846 beskrevet som en elegant farve.
Basalt Brown
Basalt er en vulkansk bjergart opstået ved størkning af magma, og er udbredt på Jorden, men fx også på Mars. Basalt har en dyb mørkebrun farve med rødligt skær.
Oxide Brown
Farvestoffet oxydbrun er en rig og alsidig brun blandet af røde, gule og sorte oxyder. Anvendt til lasering kan det have en undertone af fersken, og som skyggefarve har oxydbrun både dybde og liv.
Magma Brown
Magma er smeltet eller delvist smeltet klippemateriale i jordens indre. Hvis det kommer om til jordoverfladen, bliver det til lava. Nuancerne varierer fra dyb sortbrun til glødende rød-orange.
Iron Brown
Jernmalm er en metalholdig bjergart, som udnyttes til fremstilling af jern. Den vigtigste jernmalm, hæmatit, kaldes også ‘jernglans’. Mineralet har en mørk rødbrun farve.
Porphyry Purple
Porfyr er en magmatisk bjergart, der indeholder strøkorn og ses oftest mørk med lysere struktur. ‘Porphyra’ betyder ‘lilla’ på oldgræsk og refererer til den rødlilla variant af stenen, værdsat for dens farve.
Lead Brown
Bly er et grundstof og har - frisk overskåret - en sølvgrå farve med et skær af blå, der med tiden bliver matgrå. Blybrun beskriver en kølig brun nuance.
Graphite Grey
Grafit er et grundstof, der bl.a. kan opstå, når meget varme magmaårer går gennem kullag. Grafit danner skællede krystaller og har ofte en sort sølvmetallisk farve. På græsk betyder grafit ‘at skrive’.
Carbon Grey
Carbon, latin ‘carbo’: kul, er et grundstof der indgår i alle kendte livsformer. Som den hårdeste naturlige substans, diamant, er carbon farveløst, men i de blødere forekomster er carbon mere sortbrun.
Obsidian Black
Obsidian er en vulkansk bjergart, der har fået glasstruktur ved at lavaen hurtigt er afkølet efter udbruddet. Derfor er obsidian skinnende blank, og ren obsidian varierer fra dyb mørkebrun til sort.