Ege CircleBack er et unikt system for genbrug, hvor vi tilbyder at tage jeres brugte Ege tæpper i Europa retur til genbrug. Vi deler de brugte tæpper i 3 fraktioner. Garnet og limen bliver brugt igen i produktionen af nye tæpper. Den sidste fraktion bliver brugt til at producere genbrugsplast. Læs mere om Ege CircleBack her.
Inspireret af den vilde skønhed ved den danske vestkyst bringer vores ReForm A New Wave tæppekollektion den rå natur fra Nordsøen ind i ethvert rum. De skulpturelle mønstre skabes af flere niveauer i tæppekonstruktionen og efterligner de bølgende mønstre af sand, marehalm i klitterne og den rytmiske dans af havets bølger, mens farvepaletten afspejler kystens tørre og blide nuancer. Fremstillet af regenererede og regenererbare ECONYL® garner, sourcet fra kasserede tæpper, efterladte fiskenet og andet industriaffald, er ReForm A New Wave et attraktivt og ansvarligt valg til dine indretningsprojekter, hvilket afspejler vores dybe engagement i miljøet.
Med den flere gange prisvindende ReForm-designerkollektionen, A New Wave, lancerer Laura Bilde og Linnea Blæhr deres første tæppekollektion. Samarbejdet forener duoens fortolkninger af kystelementerne sand, græs og hav i en kompromisløs og tredimensionel kollektion, der passer perfekt til Ege Carpets fokus på bæredygtigt design.
Er du ved at planlægge et projekt, så kan vi hjælpe dig gennem hele processen, fra idé til unik tæppeløsning.
Udfyld formularen og vi vil kontakte dig - eller du kan finde kontaktoplysningerne på din forhandler