London – Tom Dixons uudtømmelige kilde til inspiration
Tilgængelig i 48x48 cm, 96x96 cm og 24x96 cm.
Industrial Landscape afspejler det ægte London med alle de rå og til tider barske elementer, der skaber byen. Ældet og patineret af årenes gang, hvor vejr, mennesker og industri sætter tydelige præg på materialerne – og hvor helt nye udtryk løbende opstår. Dét er essensen af Industrial Landscape.
Kollektionens nye designs, Coal og Iron, fortolker to markante industrielle grundpiller. Hvor Coal er den mørke og mystiske substans bag den kraft, der drev den industrielle revolution, afspejler Iron det tilfældige udtryk i jernets gradvise nedbrydning. Derudover indgår fem andre designs i kollektionen: Røgen fra fabrikker og værksteders skorstene visualiseres i det organiske motiv Smoke, hvorimod Wash-designet er inspireret af den hvide masse, der midlertidigt maskerer ruderne i butikker under ombygning. I Blur afspejles byen i små flygtige pytter af vand, mens Tide-designet viser tidevandsfloden Themsens bevægelige sandaflejringer.
Er du ved at planlægge et projekt, så kan vi hjælpe dig gennem hele processen, fra idé til unik tæppeløsning.
Udfyld formularen og vi vil kontakte dig - eller du kan finde kontaktoplysningerne på din forhandler